Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune har givet endelig tilladelse til opførelsen af 3 vindmøller på 150 meter på arealer tilhørende Broholm Gods og Fuglehavegård.
- Hver eneste dag der er gået, siden vi gik i gang med processen for 6 år siden, er behovet for grøn strøm kun blevet større, og derfor bliver Broholm-møllerne heller ikke de sidste, siger borgmester Bo Hansen.
Svendborg Kommune har et mål om, at kommunen skal være 100 procent omstillet til vedvarende energi i 2040.
De 3 vindmøller vil producere strøm til 9.000-9.750 husstandes elforbrug eller knap 1/3 af de 31.000 boliger, som findes i Svendborg Kommune.
De nærmeste naboer til vindmøllerne vil få kompensation gennem en række statslige ordninger.
Vindmøller-ejerne skal betale 1,5 millioner til Svendborg Kommunes Grøn Pulje, som kan søges af naboer og lokalsamfund til projekter.
Se Lokalplanen for de 3 vindmøller HER.