Svendborg Dagblad blev grundlagt i 1853, men blev opkøbt i 2001 og blev endelig lagt død i 2013. I stedet blev det til sider i Fyns Amts Avis. Nu genopstår Svendborg Dagblad efter samme succesrige koncept, som Ærø Dagblad har haft de sidste 4 år. Det sker efter mange opfordringer fra lokale Svendborg-folk. Tak for det.
Der har været mange dagblade i Svendborg-området:
Svendborg Avis blev grundlagt i 1882 og var en konkurrent til Svendborg Dagblad. Svendborg Avis havde en betydelig rolle i området, men blev senere slået sammen med Fyns Amts Avis i 1954.
Svendborg Tidende eksisterede kun fra 1911 til 1920.
Fyns Amts Avis (1852–og stadig levende) er avis for Fyn og Sydfyn. Den har eksisteret siden 1852.
Der har også været en række kortvarige aviser:
Folkebladet for Svendborg Amt 1889 – 1911.
Svendborg Avis (Sydfyns Tidende) 1869 – 1970.
Svendborg Amts Dagblad 1911 –1922.
Svendborg Amtstidende 1842 –1850.
Svendborg Amts Social-Demokrat 1901- 1906.
Det nye Svendborg Dagblad vil primært dække økonomi, politik, byggeri og udvikling. Det gamle Svendborg Dagblad eksisterede i 160 år - vi satser på det samme.