Fra 2025 skal der igangsættes 15 nye projekter der skal skabe adgang og oplevelser i naturen i Svendborg-området. Administratioen har udarbejdet forslagene, som nu skal i høring, så borgerne kan støtte eller råbe op.
De 15 forslag er:
* Vandresti fra Svendborg og langs søerne til Øster Skerninge.
• Stiforbindelse mellem Damestenen og Klokkefrøstien.
• Udbygge offentlighedens adgang til kysten, etablere nye vandreruter og opholds-faciliteter.
• Forbedre offentlighedens adgang til skovene.
• Nye bevægelsesrum og samlingssteder i naturen.
• Nye rekreative hotspots - især vandsport.
• Kultur-Camino, der skal bestå af ruter som forener by og lokal-områder med natur, kultur og kulturarv.
• Unikke overnatningssteder i naturen.
• Muligheder for at gå langs de store åer: Stokkebæk, Tange Å og øvre del af Vejstrup Å.
• Stiforbindelse fra Skårup til Hallindskov ad den gamle banestrækning.
• Grejbank til oplevelser i Øhavet.
• Stier til skovrejsningsområdet mellem Svendborg og Skårup.
• Udbygge Øhavsstien med forbindelser til naturområder, udsigter, kulturhistoriske steder og spændende geologi.
• Udbygge Egebjerg Bakker som et større besøgs-mål og knudepunkt med café og info.
• Stirundture ved Stenstrup, vandresti fra Egebjerg Bakker over Åmosen til Ollerup og sti på Egense Ås med forbindelse til Lehnskov.
De nye forslag er en forlængelse af Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune - Strategi og handlinger, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget.
Se mere HER.