Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Sikring af 130 huse ved Svendborg havn koster 100 millioner

1. februar 2025

Send til en ven

Beskyttelsen af den gamle by mod oversvømmelse kommer til at koste omkring 100 millioner kr vurderer kommunens nye totalrådgiver Rambøll, som har arbejdet på projektet siden foråret 2024. Projektet skal være færdig i 2027.

Projektet har til formål at beskytte mod højvands-hændelser op til 2,5 m over normal vandstand og etablere en ny gangforbindelse over Træskibshavnen syd for Ærøfærgerne.

Der lægges op til, at bygningerne på Havnepladsen ved Ærøfærgerrne tages med ind i beskyttelses-zonen, dels for at bevare disse bygninger, og fordi der ikke skal omlægges så mange ledninger og rør, når den nye "mur" ligger på ydersiden lange havnekanten. 

Med den nye linjeføring beskyttes 130 huse på et 19.000 kvm område.

Søndre Havn-projektet er 1. etape af en handleplan for højvandsbeskyttelse af Svendborg Havn, der blev politisk besluttet i 2023. Kommunalbestyrelsen skal her i foråret beslutte det nye 100 millioner krs projekt.

Ændret plan

Oprindeligt var beskyttelsens linjeføring planlagt fra Det Gule Pakhus mod nord forbi Hotel Ærø, langs Havnepladsen og gennem Sankt Peders Stræde.

Foran Hotel Ærø og langs Havnepladsen var løsningen tænkt som midlertidige mobile barrierer (f.eks. watertubes), mens beskyttelsen i Sankt Peders Stræde skulle integreres i plankeværker og baggårdsmure.

Rambøll har været i dialog med Svendborg Spildevand. Det har afsløret udfordringer ved den oprindelige linjeføring af beskyttelsen.  

For at løse disse udfordringer foreslås den ændrede linjeføring og en mere permanent højvandsbeskyttelse, der mindsker mængden af midlertidige løsninger, der senere vil være spildte. 

Det oprindelige projekt var vurderet til at koste 44 millioner, men Rambølls fornyede gennemgang anslår prisen til 58 millioner. Og altså nu 98 millioner kr for det projekt der omfatter større dele af havnen omkring Ærøfærgerne.

Derfor ekstra pris

De store forskelle i priserne er:

• Sluseporte væsentligt dyrere - fra 3 millioner til 11 millioner kr.

• Højvandsmure på land – fra 2 millioner til 10 millioner kr.

• Bevægelig bro dyrere – fra 1 million til 2,5 millioner kr.

• Behov for ny spuns (Læs: Stålvæg) foran det gule pakhus + omlægning af forsyningsledninger – fra 0 kr til 14 millioner kr.

• Prisudvikling fra 2022 – 2024.

• Udvidelsen på Havnepladsen – fra 1 million til 26 millioner kr.

Finansiering

Pengene til projektet kommer fra flere kilder:

* 8 millioner fra den statslige kystpulje.

* Op til 40 % i tilskud fra en ny kystbeskyttelses-finansiering fra staten med ansøgningsfrist primo maj 2025.

* Spildevandsselskabet skal betale nogel af udgifterne til omlægning af kloak.

* Ejere af ejendomme der beskyttes skal samlet betale 10 millioner over 25 år.

 Resten af pengene kan lånes i Kommunekredit, hvor renten ligger på omkring 3 %. 

  


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Fastboende på lystbåde i Svendborgs 6 havne skal søge byggetilladelse

For at en lystbåd skal kunne lægge kahyt til helårsbeboelse, skal der udstedes en byggetilladelse. Det konkluderer advokaterne Bech-Bruun i en ny analyse. Ikke nok med, at…

Ny havnepark koster 22 millioner - 1. del åbner til sommer

Arbejdet med den nye havnepark, som får den store runde pumpestation som markør, sættes nu i yderligere fart. Ovenpå pumpestationen, der er under opførelse, bliver…

Svendborg-rederi køber 8 metanol-tankskibe i Kina

I 2026 får Svendborg-rederiet M.H. Simonsen leveret 8 nye tankskibe, der primært skal sejle med spiseolier. Skibene skal sejle med grøn energi i form af metanol (Læs:…

Svendborg: Udbud af ny elfærge er lovlig

Efter en række anklager i dagbladet Børsen om fusk med udbuddet af nye elfærger, som blandt andet Svendborg er med i, så svarer kommunens administration nu tilbage: Alt er…

Nu skal nyt byrum til 14 milllioner ved UCL på havnen igang

Arkitekterne skal nu igang med at tegne på det nye byrum ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole på hanen i Svendborg. Der er bevilget 14 millioner kr til projektet.…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@svendborgdagblad.dk
redaktion@svendborgdagblad.dk