Svendborg-området er den kommune med flest søfolk, derfor vil forslaget i en ny Folketings-rapport om Fremtidens Erhvervsstøtte, slå hårdt.
Søfolk der sejler på udlandet skal ikke længere være undtaget for at betale skat. Det vil betyde, at de dropper sølivet og går i land. Og det er faktisk planen i den nye rapport om Fremtidens Erhvervsstøtte, kaldet Frigast-rapporten, som er blevet forelagt Folketinget.
Siden 1988 har søfolk fået nettoløn når skibene er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, DIS. Formålet var, at gøre det attraktivt for rederier at blive i Danmark - det skulle give lavere løn-udgifter når skibene ikke have udgifter til søfolkenes skat. Udenlandske søfolk er generelt også skattefrie, da deres respektive lande har tilsvarende ordninger.
I den nye 452 siders rapport står der:
"Hvis DIS-ordningen afskaffes, må de danske søfolk i vidt omfang formodes at finde arbejde på landjorden i Danmark, og med deres skattebetalinger bidrage til samfundsøkonomien".
På den baggrund foreslår rapporten at ordningen saneres (Læs: Afskaffes helt eller delvist).
Hvis skatteordningen fjernes, vil det i praksis betyde, at udenlandske søfolk vil overtage de danske søfolks jobs.
Flest i Svendborg
En analyse fra Danske Rederier viser, at 65 % af søfolk bor i de 46 land- og yderkommuner.
Svendborg kommune har samlet flest søfolk i Danmark og i forhold til indbyggertallet 3. flest.
Der er cirka 750 skibe i Dansk Internationalt Skibsregister, DIS.
Overblik
Se forslaget HER til nye skatteregler for søfolk og rederier på side 246 i Fremtidens erhvervsstøtte: Kortlægning, principper og sanering.