Erik Skærbæk i Rantzausminde fik et overskud på 206 millioner fra sit selskab ES-Parken, der ejer knap 1/3 af det københavnske selskab Parken.
Erik Skjærbæk købte under finanskrisen i 2008 sig ind i Parken efter at have solgt sin virksomhed Svendborg Brakes, der laver store bremsesystemer til vindmøller og kraner. Den engelske kapitalfond Doughty Hanson gav 3,4 milliarder kr for selskabet, som også havde Jan Struve som medejer.
Sidenhen er der løbende købt op så Skjærbæk i dag ejer knap 30 % af Parken Sport & Entertainment-selskabet, der ejer fodboldklubben FCK og 3 Lalandia-ferieparker i Rødby på Lolland og de vestjyske Billund og Søndervig.
ES-Parken har nu en egenkapital på 375 millioner kr.