Vejstrup Bofællesskab har nu fået tilsagn fra kommunalbestyrelsen om støtte, så de 24 familieboliger kan opføres som almene boliger.
Byggeriet opføres af Svendborg Andels-Boligforening som et generations-blandet bofællesskab med rækkehuse med boligstørrelser på 65-93 kvm kvm. Hertil kommer et Fælleshus på 300 kvm.
Den årlige husleje er anslået til 1.059 kr per kvm.
Der etableres bæredygtig varmeforsyning ind i form af jordvarme, varmepumper og solceller.
Byggeriet opføres med facader i træ.
Der er udarbejdet en lokalplan 684 for området.
Vejstrup
Om Vejstrup skriver kommunen:
Vejstrup er en ældre landsby beliggende mellem Oure og Skårup i den nordøstlige del af Svendborg Kommune. Landsbyen blev oprindelig anlagt omkring Vejstrup kirke i 1300-tallet.
Kun i beskedent omfang er der de seneste 10 år blevet opført nye boliger i Vejstrup, der i dag har 220 husstande med knap 400 indbyggere.
Landsbyen har kun få gårde tilbage men rummer forsamlingshus, børnehave, læge, mekaniker, taxakørsel og i byens nordlige del en større industrivirksomhed.
Vejstrup er særligt knyttet til Skårup mod syd, hvor der er folkeskole og indkøbsmuligheder.